Lau Larve og hans venner rejste på et kæmpeeventyr i 2017. Jeg brugte en historie, jeg allerede skrev tilbage i 1990 eller deromkring. Den historie var blevet til Ormene: Rejsen til det store ocean og nu blev det til en Lau Larve historie. Tredje gang blev lykkes gang. Denne gang er jeg tilfreds.

Jeg er superstolt af den historie, for det første lavede jeg den på kun 7 måneder. Ja, kun. Jeg havde aldrig før brugt så kort tid på så lang en historie. Det gav mig virkelig blod på tanden til at få lavet noget mere. Endnu vigtigere fik det mig til at gennemtænke fornuften i at have masser af åbne projekter, der kun sjældent blev helt færdige eller i hvert fald tog en frygtelig tid.

Urkraft

Rejsen til det store ocean er historien, hvor de ser næsten alt andet end det store ocean, men mon ikke de gør det på et andet tidspunkt. Den blev trykt i Urkraft 4, som var det sidste album fra kollektivet. Kollektivet bestod primært af en Facebook gruppe fordelt over det meste af landet og det manglende fysiske samvær var nok det, der gjorde det lidt mindre forpligtende på den dårlige måde.

Jeg forstår fortsat ikke at bibliotekerne helt og aldeles overså vores fire udgivelser, hverken lektørudtalelser eller indkøb blev det til. Det var også kun den første, der fik anmeldelser i pressen, det kombineret med en udpræget angst blandt gruppens medlemmer (min påstand) for kritik. Ja, det gjorde at man ikke rigtig udviklede sig ved at være med. Jeg fik ingen respons overhovedet på udgivelsen. Jeg tror det langsomt gjorde at motivationen til at være med forsvandt blandt gruppens medlemmer, i hvert fald for mig, og Urkraft forsvandt stille og roligt.

For mig personligt var gjorde det, at jeg opdagede der eksisterende en undergrundstegneseriekultur og kom i gang med lave tegneserier igen efter en lang tørke.