Mia Mus møder en vild hund, da hun er ude og handle, men heldigvis møder hun en modig redningsmus, eller er han egentlig det?
Jeg købte en tegneplade, Wacom One 13 FHD digital, og skulle lære at bruge den. Den måde jeg tidligere har arbejdet på har været at bare tegne det hele med blyant, derefter tegne det op med tusch, indskanne det, rette det på computeren og lægge tekst på. Nu ville jeg forsøge mig med at tegne en simpel skitse og derefter tegne det op digitalt. Det kom der denne lille tre siders historie ud af.
Der er ingen tvivl om at det er markant nemmere, men endnu vigtigere mere behageligt, end den gamle måde og derfor bliver det helt sikkert den måde jeg kommer til at arbejde i fremtiden.
Mia Mus vil sikkert være med i SerieZine nummer 2, der udkommer til efteråret og kan købes på Art Bubble (Dok 1, Århus).