SerieZine udkommer endelig

Mit første tegneserieblad blev lavet da jeg var omkring 7-8 år tilbage i 1981.

Det hed Stjerne og ”udkom” indenfor husets fire vægge og over de næste år lavede jeg en del blade på den måde. Trykning var (selvfølgelig) alt for dyrt.  Dengang kostede det nemt over 20.000 at trykke et album i blot 200 eksemplarer. Kvaliteten var jo heller ikke i nærheden af god nok.

Halvfemserne

Da jeg var 16-17 år begyndte jeg at tæppebombe de danske forlag med mine tegneserier. Afslagene tårnede sig op og “pludselig” var jeg en ung mand i Forsvaret, hvor kreativitet ikke ligefrem er det man dyrker mest. Jeg fik kun lavet en smule, mens jeg havde kasernevagter og  under mine FN udsendelser.

Jeg kendte helt enkelt ikke til undergrundstegneserier, så forløbet blev noget med at lave en tegneserie. Derefter sendte jeg det ind til et etablerede forlag, fik et afslag, puttede det i skuffen og så ellers starte forfra. Jeg fik kun meget lidt – hvis nogen – konstruktiv respons, for jeg vidste ikke, hvor jeg skulle finde den. I takt med det blev min tegneserieproduktionen mindre og mindre.

Studiemiljø

Fra 1998-2004 studerede jeg HF og til folkeskolelærer. I den periode fik jeg arbejdet meget med romanskrivning, novelleskrivning og ikke mindst på forskellige blade som skribent, layouter og redaktør, men tegneseriemageriet blev aldrig opgivet. Omvendt var det heller ikke noget jeg sådan fik rigtig satset på. Ligeså meget nok fordi jeg ikke kunne knække koden til, hvordan jeg kom ud med tegneserierne og skrivebordsskuffen var altså fyldt efterhånden.

Og i starten af årtusindeskiftet gad forlagene ofteste end ikke skrive et afslag tilbage. I RiberRet udkom min stribeserie gennem tre år, men udover det var det meget begrænset, hvad der skete.

 

Folkeskolen

Kort fortalt arbejde jeg i folkeskolen fra 2005-2013, hvor ved siden af lavede Din Computer (i dag hedder det Computerbladet (ekstern link)) og og så opstartede jeg forlaget DaMat (ekstern link) med blandet succes. På det tidspunkt anede jeg fortsat ikke at tegneserier eksisterede som andet end de sædvanlige gamle genudgivelser. Det gjorde de 100% sikkert ikke på de lokale biblioteker, i de folkeskoler jeg arbejdede eller i de butikker jeg kom i.

Det var de sædvanlige og udelukkende de velkendte som Anders And, Lucky Luke og den slags. Derfor overvejede jeg egentlig aldrig at udgive tegneserierne selv. Jeg udgav Lau Larve Skoven Brænder som børnebog i 2008, men blev klart frarådet af den lokale bibliotikar at “blande disse tegneserier ind i det” som det blev sagt velmenende, men dog med ringagt for mediet.

I 2013 forlod jeg folkeskolen, bl.a. efter at den daværende regering havde indkøbt en hjemmeside og fortalt samfundet at vi folkeskolelærere var dumme, dovne og grådige. Alt imens man arbejdede sig halvt ihjel og knap havde et liv ved siden af. Tegneserier havde ligget stille i mindst 4-5 år på det tidspunkt, for der var intet overskud til at lave andet end at lade op til næste dag, som bare skulle overleves.

En ny verden

At forlade folkeskolen var nok den bedste beslutning i mit liv. Jeg startede på et asylcenter og pludselig opdagede jeg at jeg kunne ånde igen. Jeg fik tid til at lave tegneserier og være mere kreativ. Og det er absolut mærkeligt at bruge ordet tid i den sammenhæng, for jeg havde nok hele tiden haft tid til at lave tegneserier, jeg havde bare ikke kunne finde ro og overskud til det. Det kunne jeg, mens jeg arbejdede på asylcenteret, selvom jeg nok arbejede mindst ligeså mange timer som tidligere.

I 2015 opdagede jeg at Tue Sørensen forsøgte at starte Urkraft som et tegneseriekollektiv og jeg hoppede med. Jeg opdagede pludselig at der var NørreBrox, Art-bubble, Sci-fi Con osv osv. Der var faktisk masser af tegneserier, masser af tegneserietegnere og masser af opbakning til at lave det.

Jeg fik lavet forskellige serier og jeg fik endda lavet et par nye historier med Lau Larve. Jeg følte at jeg endelig havde knækket kode til rent faktisk at få serierne fra skrivebordsskuffen og ud i æteren. Efter nogle år stoppede kollektivet efter 7-8 udgivelser, men jeg havde opdaget undergrundsverden.

SerieZine

SerieZine har kort sagt været længe undervejs og på Art-Bubble 2023 kunne jeg endelig præsenterer første nummer. 32 sider i B5 format til 30 kroner. Jeg trykte det hos Lasertryk.dk i 50 eksemplarer og det koster 26 kr. pr. nummer. Jeg skal finde ud af hvordan der kommer ISBN nummer på og hvordan der sælges til biblioteker og den slags, så der kommer nok 2. udgave på et tidspunkt. Men for mig var det vigtigste at få det ud og se hvordan folk reagerede på det. Jeg solgte 15 på messen og til min egen overraskelse solgte jeg 9 på mit arbejde. Jeg havde troet at de fleste af mine kollegaer (jeg arbejder på en erhvervsskole) ville bladre lidt i det og det var så det, men folk købte det. Så det var fedt.

Lau Larve og hans venner vil se havet, men det går helt galt.

Hvor køber jeg det?

Jeg har indtil videre ingen planer om at sælge det andre steder end på messer. Her tænker jeg Sci-fi con i Randers 2024 nok er den næste og der er nummer 2 sikkert også med. Man kan naturligvis godt købe det via mobilpay og så sendes det med posten. Men det koster små 25 kroner at sende og så er vi pludselig ude i at et 32 siders blad koster på den forkerte side af 50 kroner og det er da lidt voldsomt og kan hæftet bære det?

Livet går sin stille gang

 

Lau Larve og hans venner

 

SerieZine 1 indeholder bl.a. Lau Larve og rejsen til det store ocean, Livet går sin stille gang og Lau Larve spiller kugle.

 

 

Hvad synes du om indholdet? Du må gerne uddybe i kommentarfeltet.

Resultat: 5 / 5. Antal stemmer: 1

Skal du være den første til at stemme?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *