Jeg har brugt ordet SerieZine, for at signalere at denne side er lavet for fornøjelsens skyld og uden økonomi. Ordet “Zine” kommer af ordet ”magazine”, altså et magasin, som typisk bliver trykt periodisk fra et forlag ud fra en økonomisk interesse. Et Zine derimod udgives af private. Det er trykt i små oplag, måske endda printet, oftest non-profit og baseret på interesse.
SerieZine som blad?
Betyder SerieZine så at der kommer et trykt blad. Ja, jeg arbejder på at få lavet 28-32 siders hæfter, der sælges på et par messer et par gange om året og det bliver til trykprisen. Jeg har sagt indenfor kort tid de sidste fem år, men det kommer på et tidspunkt.
Indholdet på siden
SerieZine vil bestå af mine egne tegneserier og engang imellem anmeldelser, det bliver formentlig blot sådan at dem, der kommer på www.computerbladet.dk også kommer her på siden.
Lau Larve og hans venner er de figurer, jeg arbejder oftest på. Deres historier skal nok finde vej hertil. Derudover har jeg lavet humørstriber og mange andre historier. Det meste vil dukke op her med tiden sammen med forhistorien til dem.
Starten
Mit første tegneserieblad lavede jeg omkring 1980, da jeg var omkring 7 år. Det hed Stjerne og ”udkom” indenfor husets fire vægge. Jeg lavede en del blade på den måde over næste 6-7 år. Trykning var selvfølgelig alt for dyrt. Dengang kostede det jo over 20.000 kr. at trykke et album i sort-hvid. Kvaliteten af mine tegneserier var jo heller ikke god nok overhovedet.
Da jeg var 16-17 år, begyndte jeg at tæppebombe de danske forlag med mine tegneserier og afslagene kom ind i en lind strøm. Når jeg fik positiv respons, afviste jeg ethvert ændringsforslag og kritik. Per Vadmand fra PIB Copenhagen tog sig tid til at give vejledning om at tegne en serie om, lave ændringer og gøre den mere skarp. Jeg lyttede ikke nok efter til at rent faktisk rette mig efter det. Hvad vidste han egentlig også om tegneserier? I dag underviser jeg unge mennesker og jeg kan godt genkende mig selv en gang imellem, når de ikke er modtagelig for kritik og at de ikke kan overskue at starte forfra.
Hvis jeg havde lyttet til kritikken og brugt den konstruktiv specielt på mine humørstriber, så havde det måske udviklet sig bedre. Specielt fordi at havde jeg udviklet dem, havde Per måske gad bruge energi et par gange mere. Nu indsendte jeg bare det samme en gang mere et par år efter og han har jo taget sig til hovedet (hvis han altså genkendte det). Faktum var i hvert fald at PIB Copenhagen havde afvist det en gang, så selvfølgelig gjorde de også det 2. og 3. gang, jeg sendte det afsted.
Men ingen forbyder mig at blive klogere med alderen.
Udgivelse eller ej
Det er naturligvis blevet sværere at få udgivet sine ting kommercielt, men omvendt har der næppe været så mange undergrundsudgivelser som nu. Det er forholdsvis nemt at være selvudgiver, så det er bestemt muligt at se sit arbejde på tryk. Det er til gengæld i dag blevet meget sværere at se sit arbejde i Brugsen, kiosken eller hos boghandleren. Men specialbutikker og tegneserier messer vælter i undergrundsudgivelser. Det er også derfor jeg tænker at et fysisk blad af SerieZine kan finde vej der.
Det er også blevet væsentlig nemmere at rent fremvise sit arbejde for publikum. Jeg tænker selvfølgelig på nettet. Distributionen koster ikke noget og om ikke andet, så giver det noget feedback og da også en vis stolthed, når man ser, at andre gider læse ens tegneserier.
Så på en måde er det blevet meget sværere at slå igennem samtidig med det aldrig har været nemmere at blive læst. Det er da et paradoks.
Kim Ursin, 12/2-2023